Bolig ønsker

Beslutninger om vores nye spanske bolig i Costa del Sol.

At finde en bolig i Costa del Sol er ikke sværere end det er at finde en ny bolig i Danmark, og der er et stort udvalg, i alle niveauer. Til start er det er vigtigt at definerer i hvilket område I ønsker at bo. Områder er delt op i Spanien, som alle andre steder, her er også områder i lighed med ”Rungsted, Århus, Lolland og Fyn m.v.” Hvilket også tydeligt afspejler sig i priserne. Puerto Romano på Golden Mile i Marbella er ”Rådhuspladsen” hvor en lejlighed på 140 m2 koster fra €4.000.000 euro. 

Uanset om det er feriebolig eller fast bolig, skal I gøre op med jer selv om I ønsker at bo ud til vandet, oppe i bjergene, i et villakvarter, tæt på byen etc. I bjergene er der fredfyldt og stille, men oftest langt til alt, ved havet er det normalt tæt på by og vej, i byen er der mange mennesker om sommeren Juni, Juli og August med meget trafik og støj. Hovedvejen A7 er drejningspunktet langs hele kysten, derfor er det en fordel at have nemme adgangsforhold hertil.

Vi vil gerne assistere Jer så meget som overhovedet muligt med at finde den helt rigtige løsning skræddersyet til jeres ønsker og behov. Derfor er det vigtigt, at I bruger den nødvendige tid til at definere og informere os om præcis hvad det er i ønsker, gerne i vedhæftede skema. I er meget velkomne til at ringe eller skrive hvis i har spørgsmål undervejs. 

Når i har sendt det udfyldte skema, vil jeg sætte mig ind i jeres ønsker og begynde at samle mulige boligemner. Når vi har skudt os ind på nogle gode muligheder, i syntes er relevante, vil jeg forslå vi mødes i Spanien så I kan se og fornemme dem, jeg har allerede på det tidspunkt set ejendommene udvendig og indvendig, samt hvad der evt. måtte være af overraskelser, så vi ikke kommer til at spilde tiden. Ønsker i det, henter jeg jer gerne i lufthavnen og booker et hotel. 

Det er dyrt at handle bolig i Spanien, og den pris der opgives i annoncen, er uden ekstra omkostninger til SKAT, Notar, advokat og stempelomkostninger. Samlede ekstra omkostninger er mellem 11-13% af den udbudte salgspris. (se købsomkostninger)

Udfyld skemaet herunder med de ønsker
og behov du / i har, så vender vi hurtigt tilbage.